Biking i FYSIQ – State of The Art
I FYSIQ har vi valgt at satse meget på Biking.
Som noget specielt har FYSIQ fået instaleret et kæmpe klimaanlæg, som sikre at sved og varme kan transporteres væk, selv når du går mest til den.
Slut med klamme spinning lokaler med sur svedlugt. Det gør også at din træning bliver mere effektiv.
Biking er en super effektiv form for konditionstræning
Biking er en super effektiv måde at træne kondition på, og samtidig kan alle være med store som små. Har du brug for at tabe dig eller elsker du blot at være i god form, så er Biking lige noget for dig.
Træningsforløb
En typisk Bikingtime hos FYSIQ foregår ved at en instruktør sidder foran et hold og leder dig igennem forskellige former for øvelser f.eks. stående cykling, bjergkørsel, sprint og intervaltræning. Musikken er specielt udvalgt til Biking timerne.
Er du begynder?
Selv om du er begynder kan du sagtens være med på en Bikingtime. Kom i god tid og få hjælp til at indstille cyklen. Hvis du synes, det bliver for hårdt, skruer du blot ned for belastningen eller bliver siddende. Du bestemmer selv, hvor hårdt det skal være. Når først du er blevet bidt af Biking, kan du øge belastningen og kører med på alle de forskellige intervaller. Vi har begyndertimer både på Engvej og Kamillevej.
HUSK:
- Medbringer rigeligt med vand
- Rengør din biking cykel efter dig
- Spænd cyklen op, så den næste ikke skal bruge tid på det
Udstyret
Du kan leje (20 kr) eller købe cykelsko i receptionen. Cykelsko gør Bikingen meget sjovere.
Påklædningen er uden den store betydning, men korte bukser eller cykelbukser med indlæg (undgå gnidningssår/ømhed) er at foretrække. Bruger du cykelbukser, så brug ikke undertøj under.
Brug evt pulsur for at få større udbytte af træningen. I FYSIQ har vi Suunto systemet og du kan se din puls på storskærmen. Pulsremme kan lejes i receptionen (20 kr).
Suunto Pulsbiking
Nu kan du finde din maximale puls. Kom til Suunto pulsbiking timerne. I løbet af 45 min bliver du varmet op, når op på din max puls og bliver “hjulpet” ned igen. Din max.puls kan du bruge når du skal justere din træningsbelastning under løb eller biking.
FYSIQ uddanner bikinginstruktører
FYSIQ er uddannelsescenter for fremtidige bikinginstruktører og vi har derfor det nyeste og bedste indenfor biking.
Skader i Biking er sjældne, men……
Biking er en effektiv træningsform for hele kroppen med fokus på ryg, mave og ben. Biking er skånsomt overfor knæene, da de ikke udsættes for stød, og hvis du er overvægtig er det en god måde at komme igang med effektiv træning. Der kan dog forekomme forskellige gener/skader ved Biking:
Ømhed i skridtet. Kan afhjælpes ved at bruge cykelbukser med indlæg. Endvidere kan vaseline anbefales for at skåne huden.
Ondt i lænden. Sænk belastningen og undgå at stå så meget på cyklen. Sørg også for at din cykel er rigtig indstillet. Få en instruktør til at kikke på dig. Vigtigst er det dog at forebygge smerten. Dette gøres bl.a. ved at stramme op i maven ved stående kørsel. Forestil dig at navlen strammes om på rygraden. Er skaden sket så søg hjælp hos en af fysioterapeuterne i FYSIQ.
Ondt i knæene. Denne type skade er vigtig at være opmærksom på, da det kan give langvarige skader. Konsulter altid en fysioterapeut i FYSIQ eller din praktisernede læge, hvis du er i tvivl om skadens omfang. Almindelig overbelastning undgåes ved at lytte til kroppen, sørge for at have en passende belastning på cyklen (det mærker du bedst selv) samt ved at blive siddende på cyklen, selv når instruktøreren opfordre til stående kørsel.
Ondt i hovedet. Drik altid rigeligt med vand! Helst 1 liter senest 30 min før timen starter, 1 liter undervejs i timen, og 2 liter når du kommer ud fra timen. Væskemangel kan give migræne lignende hovedpiner.
I spinninglokalet. GÅ ALDRIG RUNDT I DINE SPINNING SKO! De er svære at gå i, da de er glatte. De kan være en årsag til styrt og dermed skader.

