Idrætsklinik Amager
Idrætsklinik Amager er et nyt tiltag, der skal hjælpe skadede idrætsudøvere på Amager.
Mange idrætsaktive kommer til skade ved deltagelse i idræt. En stor del af disse vil have behov for professionel behandling, ofte i form af såvel en akut vurdering af skaden og skadesomfanget samt start af akut eller subakut behandling.
Der er ligeledes behov for, på et tidligt tidspunkt, at møde den rette ekspertise, således at behandlingen optimeres og afkortesog ikke trækkes i unødig langdrag. Idrætsudøveren skal sikres den rette vejledning uden risiko for forværring af skaden.
Idrætsklinik Amager er et tæt samarbejde imellem FYSIQ og Amartro. FYSIQ har gennem de sidste 15 år været fast medspiller for Amagers skadede idrætsudøvere og gennem vores tætte samarbejde med Amartro Privathospital, kan vi tilbyde en komplet behandling.
Amartros speciallæger, FYSIQ idrætsfysioterapeuter er eksperter i idrætsskader og genoptræning. De har mangeårig erfaring i at vurdere, rådgive, behandle, forebygge og genoptræne både eliteudøvere og motionister.
I gang igen
Enhver behandling hos Idrætsklinik Amager starter med en forundersøgelse, der danner grundlag for netop dit forløb.
Behandling, genoptræning og anden træning foregår i tæt samspil mellem idrætsfysioterapeut og idrætslæge. Dette sikrer dig et sammenhængende og optimalt behandlingsforløb.

