Kiropraktik i FYSIQ
Kiropraktik i FYSIQ er opstået via samarbejde mellem Kiropraktisk klinik Amagerbrogade 96 og FYSIQ.
Klinikken på Amagerbrogade 96 har eksisteret siden 1988 og har de seneste 10 år været Københavns mest
besøgte. Samarbejdet mellem Klinikken og FYSIQ er baseret på at benytte højeste faglige viden til at skabe
det optimale og mest effektive behandlingsforløb til dig.
Kiropraktisk behandling er i dag en fuldt integreret del af det danske sundhedssystem, der ydes tilskud fra
den offentlige sygesikring, og kiropraktik er inkluderet i de fleste sundhedsforsikringer.
Hvad sker der hos kiropraktoren første gang?
Ved den første konsultation vil kiropraktoren optage en anamnese. Det vil sige patientens sygehistorie. Dette
gøres for at lokalisere problemet, således at kiropraktoren kan danne sig et helhedsindtryk af patienten.
Derved kan de rette undersøgelser iværksættes. Skønner kiropraktoren, at problemet ligger indenfor det
kiropraktiske behandlingsområde udføres en objektiv undersøgelse, der kan bestå af: røntgen undersøgelse,
neurologisk undersøgelse, ortopædisk undersøgelse, blodtryk og puls, undersøgelse af musklernes og
ryggens bevægelighed og funktion etc.
På baggrund af disse undersøgelser og anamnesen fastslås problemets præcise karakter, og der stilles en
diagnose. Viser problemet sig at være uden for det kiropraktiske behandlingsområde, kan kiropraktoren i
samråd med patientens egen læge tilse, at de relevante undersøgelser iværksættes.
Hvori består den kiropraktiske behandling?
Behandlingen består af såkaldte led frigørende manipulationer samt muskelterapi teknikker. Ved målrettet
manipulationsbehandlingen løsner kiropraktoren det fastlåste led op med en hurtig, præcis og meget lille
bevægelse af leddet i en specifik retning. Folk, som har været til kiropraktor og fået behandling, kalder det
ofte ”at blive knækket”. Derudover ydes selvfølgelig relevant information og vejledning baseret på nyeste
viden.
Kontakt FYSIQ Tårnby for mere information.

