Som et nyt tiltag i FYSIQ har vi netop tilknyttet Jordemoder Henriette Madsen, som også arbejder som jordemoder på Herlev Hospital.
Sundhedsstyrelsen anbefaler fødselsforberedelse, efterfødselskurser samt barselsbesøg. Dette bliver
i stigende grad nedprioriteret til stor frustration for de vordende og nybagte forældre. Vi tilbyder
derfor en kombination af professionel, relevant information og veltilpasset træning/øvelser i nært
samarbejde imellem jordemoder og fysioterapeut.
Fødselsforberedelses- og efterfødselshold
Fødselsforberedelsesholdet er tilrettelagt som en kombination af gruppekonsultation og øvelser i vand på FYSIQ Engvej. (Se bevægelse i vand for gravide). Efterfødselsholdet er ligeledes en kombination af gruppekonsultation/information og øvelser i træningssal på FYSIQ Tårnby. Øvelserne er tilpasset, så det er muligt at deltage så snart man kan/vil efter fødslen/kejsersnit. Der er naturligvis masser af plads og “rum” til at dit barn er med. Jordemoder Henriette Madsen afholder begge kurser. Der er fri adgang til træningscenteret i den periode du er tilmeldt et af disse hold. Begge hold kører hver tirsdag. Kontakt FYSIQ Tårnby/Engvej for tilmelding samt information. Der tilydes også enkeltstående informationsaftner for gravide eller par ved behov.
Jordemoder konsultation
Kan omhandle alt fra klinisk vurdering af mor og barn i graviditeten til gennemgang af fødselsforløb samt barsels og-ammehjælp efter fødslen. Hjemmebesøg tilbydes.
Obstetrisk akupunktur
Alle graviditetsgener som fx bækkensmerter, ødemer, kvalme, hæmorider, brystbetændelse og mælkestimulation m.m. i barselsperioden, kan behandles. Hjemmebesøg tilbydes.
Behandling af bækkenbundsgener
Til patienter med bækkenbundsgener/urininkontinens er der nu også mulighed for at modtage henviste patienter til undersøgelse og behandling. Der vil her ved hjælp af scanning/palpation udarbejdes en plan for optræning og behandling af bækkenbunden. (Opstart til vinter. Se hjemmeside eller kontakt FYSIQ).
Bevægelse i vand for gravide
I lækre omgivelser tilbydes forebyggende øvelser i vand. Bl.a. for at mindske bækkengener, væskeophobning samt optimere cirkulationen og velværet. Dette er tilrettelagt, så der de første 30 minutter er gruppekonsultation. Her berøres forskellige fødselsforberedende emner hvorefter vi er i vandet i 45 minutter.
Der ydes tilskud til alle jordemoderydelser fra forsikring danmark på 30% uden henvisning fra lægen.
JORDEMODER | |
| Fødselsforberedelse (bev. i vand for gravide) | kr. 1.350,00 |
| Fødselsforberedelse uden øvelser (1 x 2,5 time pr. par) | kr. 960,00 |
| Efterfødselshold (8 x 1,5 time) | kr. 1.350,00 |
| Efterfødselskursus uden øvelser (1 x 2,5 time pr. par) | kr. 960,00 |
| Individuelle forløb (50 min.) | kr. 780,00 |
| Jordemoderundersøgelse (30 min.) | kr. 480,00 |
| Akupunktur (30 min.): | kr. 480,00 |
| Funktionsundersøgelse og plan af bækkenbund (1 time): | kr. 840,00 |
| Bevægelse i vand for gravide (8 x 1,5 time): | kr. 1.350,00 |

